Hvor meget kan drivhuset bidrage med til familiens mad?
Drivhus og familiens mad
Et drivhus kan gøre egendyrket mad til en mere fast del af familiens hverdag, men størrelsen fortæller ikke i sig selv, hvor mange måltider høsten kan dække. Det afhænger af, hvad I spiser, hvilke afgrøder der passer ind, hvor meget plads de optager, og hvor regelmæssigt I kan passe og høste dem. En brugbar vurdering bygger derfor på familiens egne måltider og en høstlog over det, I faktisk får brugt, ikke på et løfte om en bestemt mængde. Her får I en metode til at vurdere drivhusets bidrag til måltiderne og planlægge de perioder, hvor behovet stadig skal dækkes på anden vis.
Et bidrag til måltiderne er ikke det samme som selvforsyning
Spørgsmålet om, hvor meget et drivhus kan bidrage, bør handle om den mad, I realistisk kan dyrke og spise. Grøntsager og krydderurter kan indgå i bestemte retter, men familien bruger også andre råvarer, og ikke alle måltider kræver de samme ingredienser. Derfor er et drivhus ikke det samme som fuld selvforsyning. En høst kan være nyttig, uden at den dækker alle familiens behov. Det er mere præcist at spørge, hvilke indkøb eller ingredienser jeres egen høst kan erstatte i en bestemt del af året.
Lav målet konkret. I kan for eksempel undersøge, om I kan have friske urter til madlavningen det meste af en høstperiode, eller om I kan bruge egne tomater i nogle af de retter, hvor I ellers ville købe dem. Det er forskellige mål, som kræver forskellige afgrøder og forskellig plads. Et lille, stabilt bidrag til retter, familien allerede spiser, kan være mere værdifuldt end en stor høst af noget, der ender ubrugt. Vurder derfor succesen ud fra måltider og vaner, ikke ud fra et løfte om at kunne klare sig uden indkøb.
Kortlæg, hvad familien faktisk spiser
Før I vælger afgrøder, kan I føre en enkel mad- og indkøbslog i nogle uger. Notér hvilke grøntsager og krydderurter I køber, hvor ofte de bruges, og omtrent hvor meget der går til et almindeligt måltid. I behøver ikke veje hver ingrediens; enheder fra jeres egne opskrifter eller indkøb kan være nok til at se mønstre. Vælg en periode, der ligner jeres normale hverdag, og skriv også ned, hvis måltider, gæster eller ændrede planer påvirker forbruget. En tilfældig uge kan give et skævt billede, hvis familiens madvaner varierer meget.
Skeln mellem det, I køber, og det, I rent faktisk spiser. En pose salat, der ofte bliver glemt, er ikke et godt grundlag for at dyrke mere salat, medmindre I ændrer den vane. Notér også, hvilke grøntsager familiens medlemmer gerne vil have i maden, og hvilke der kun bliver spist lejlighedsvis. Med den oversigt kan I sortere afgrøderne i tre grupper: hyppige favoritter, sæsonprægede ønsker og ting, I helst ikke vil dyrke. Så tager afgrødeplanen udgangspunkt i jeres køkken frem for i en generel liste over populære drivhusplanter.
Vælg afgrøder ud fra måltider og dyrkningsplan
Knyt hver afgrøde til en konkret brug i køkkenet. Tomater kan for eksempel indgå i salater eller saucer, agurker i kolde retter og krydderurter i madlavningen; det afgørende er, om de passer til jeres egne vaner. Overvej også, hvor længe en plante optager plads, og om I vil have en enkelt høst eller kunne plukke løbende. En plan kan rumme flere slags afgrøder, men hver ny plante kræver plads og opmærksomhed. Vælg først det, familien spiser jævnligt, og lad sjældne ønsker få mindre plads, så de ikke fortrænger de råvarer, I faktisk får brugt.
Når I omsætter listen til plads, så sammenhold jeres ønsker med arealet for en konkret drivhusstørrelse. Produktsiden for Lux Prestige Drivhus angiver et arealinterval fra 3,77 m² til 18,84 m². Intervallet omfatter forskellige størrelser; tag derfor udgangspunkt i den variant, I overvejer, frem for i seriens største areal. Fordel først pladsen mellem de afgrøder, I helst vil dyrke, og markér derefter de ønsker, der kun skal med, hvis der bliver plads. Skriv ved hver afgrøde, hvilke retter den skal bruges i. Hvis flere planter skal levere samme ingrediens til få måltider, kan I genoverveje fordelingen, inden I køber ind. Det angivne produktareal er ikke det samme som pladsen til bede eller potter og kan heller ikke fortælle, hvor meget I vil høste. Skitsen skal gøre det tydeligt, hvilke ønsker der faktisk kan rummes.
Skeln mellem samlet areal og plads til planter
Et drivhusareal kan ikke uden videre regnes som planteplads. I skal også kunne komme til planterne, vande dem og høste uden at stå i vejen for andre afgrøder. En gang, potter, arbejdsplads eller andre funktioner kan optage en del af gulvet, afhængigt af hvordan I indretter. Tegn derfor en enkel plan med den adgang, I har brug for, og placér de bede eller beholdere, I overvejer. Det gør det lettere at opdage, hvis en ønsket afgrødeplan forudsætter mere dyrkningsplads end den, I reelt har til rådighed.
Brug indretningen til at vurdere, om I kan udføre de daglige opgaver, ikke kun om planterne kan være der. Produktsiden for vægdrivhuset angiver arealer fra 3,69 m² til 9,58 m². Sammenhold den valgte variant med jeres skitse, og gennemgå, hvordan I vil bevæge jer fra indgangen til hver plante. Kan I komme til at vande og plukke, når de øvrige planter også optager deres planlagte plads? Hvor vil I stille det, I bruger under arbejdet, uden at blokere adgangen? Hvis I også ønsker et sted at sidde eller arbejde, skal det tegnes ind som en selvstændig funktion. Så bliver forskellen mellem samlet areal og dyrkningsplads konkret. Vurdér den samme indretning både ved sæsonens begyndelse og på det tidspunkt, hvor afgrøderne forventes at fylde mest, så planen ikke kun passer til småplanterne.
Vurdér høsten i portioner og over tid
En enkelt stor høstdag fortæller ikke nødvendigvis, hvor meget drivhuset bidrager til familiens mad over tid. Nogle afgrøder høstes på én gang, mens andre kan give flere plukninger i løbet af en periode. Tænk derfor i de portioner, I faktisk bruger: Hvor ofte ville en bestemt råvare indgå i jeres måltider, og hvor meget af den vil familien gerne spise? Det spørgsmål er mere brugbart end at tælle planter alene. Det hjælper jer også med at se forskel på en afgrøde, der giver et kortvarigt overskud, og en, der kan indgå i flere planlagte måltider.
Brug den sædvanlige mængde fra jeres egne opskrifter som sammenligningsgrundlag, og registrér høsten, når den kommer. Som et rent regneeksempel kan en familie bruge to agurker om ugen og selv høste fire i en periode på to uger. Hvis alle fire bliver spist, svarer det til forbruget i netop den periode. Det fortæller ikke, om resten af sæsonens behov bliver dækket. Eksemplet er en måde at opgøre bidraget på, ikke en forventning til udbyttet fra en plante. Produktsiden for Classic-drivhuset i aluminium angiver arealer fra 3,77 m² til 28,08 m², men arealet kan ikke omsættes direkte til kilo eller portioner. Når I sammenligner størrelser, skal I derfor holde pladsplanen og opgørelsen over måltider adskilt. Den ene viser, hvad I kan indrette; den anden viser, hvad familien får ud af den faktiske høst.
Regn pasningstiden med i familiens plan
Høsten afhænger også af, om I har tid til de løbende opgaver. Skriv ned, hvor lang tid I bruger på at så eller plante, vande, holde øje med planterne, binde op eller beskære, høste og rydde op. Opgaverne fordeler sig ikke nødvendigvis jævnt over sæsonen, så en enkelt travl uge kan være vigtigere end gennemsnittet. I behøver ikke gøre tidsregistreringen kompliceret: Notér opgaven og et omtrentligt tidsforbrug, når den bliver udført. Efter noget tid kan I se, hvilke afgrøder der passer til den tid, familien faktisk har.
Planlæg også for uger, hvor I ikke kan passe planterne så ofte, som I gerne ville. Markér ferie, travle arbejdsperioder og andre kendte afbrydelser ved siden af dyrkningsplanen. Det gør det lettere at se, om bestemte opgaver falder sammen med tidspunkter, hvor ingen har mulighed for at tage dem. Hvis pasningen typisk glipper i de samme uger, kan I vælge færre afgrøder eller justere planen, så den kræver mindre opfølgning dér. Produktsiden for Limited Edition-drivhuset i aluminium angiver et arealinterval fra 3,77 m² til 28,08 m². Størrelsesvalget bør afspejle den pasning, I kan få til at fungere, frem for kun ønsket om flere planter. Skeln i opgaveloggen mellem den løbende pasning og større enkeltopgaver. Så kan I se, om det især er de korte, hyppige besøg eller de længere arbejdsdage, der er svære at få plads til.
Forvent perioder uden drivhushøst
Et drivhus betyder ikke automatisk, at der er friske grøntsager at hente hele året. Lys, temperatur, årstid, afgrøde og vækststadium påvirker, hvornår der kan høstes, og hvor lange pauserne bliver. Derfor bør I skrive høstperioderne ind i madplanen, ikke kun de tidspunkter, hvor I forventer rigeligt. Det er især nyttigt, hvis familien gerne vil have bestemte råvarer ofte. I kan så se, hvornår egne afgrøder sandsynligvis kan indgå, og hvornår indkøb eller andre lagrede råvarer stadig skal dække behovet.
Lav en enkel sæsonoversigt med en række for hver afgrøde og plads til både forventet og faktisk høstperiode. Markér også de uger, hvor I ikke forventer at kunne hente noget. Hvis flere afgrøder skal dyrkes efter hinanden på samme plads, skal planen vise, hvornår den første er færdig, og hvornår den næste skal bruge pladsen. En forsinkelse kan ellers betyde, at to planlagte afgrøder overlapper. Produktsiden for det pyramideformede drivhus angiver arealer fra 5,53 m² til 14,2 m². Brug den relevante størrelse til at afgrænse pladsen i oversigten, men lad høstperioderne stå som selvstændige oplysninger. Når sæsonen er slut, kan I sammenligne forventningerne med de faktiske datoer. Så bliver det tydeligt, om familien manglede en bestemt råvare i nogle uger, eller om planen regnede med en længere høstperiode, end I oplevede.
Fordel høsten over sæsonen
En høst kan være stor og alligevel bidrage mindre til hverdagsmaden, hvis den kommer på et tidspunkt, hvor familien ikke kan nå at bruge den. Planlæg derfor efter, hvor ofte I spiser afgrøden, og om såning eller plantning kan fordeles over tid. Det kan mindske risikoen for, at alt bliver modent samtidig, men præcise tidspunkter afhænger af afgrøde og forhold. Notér, hvornår I normalt bruger en råvare, og hold den plan op mod forventede høstperioder. På den måde kan I vælge en mængde, der giver mening for jeres køkken, frem for blot at fylde al ledig plads.
Hvis I alligevel får mere, end I kan bruge med det samme, så beslut på forhånd, hvad der skal ske med overskuddet. Nogle familier bruger det i flere retter, deler det med andre eller gemmer en del efter en metode, de allerede benytter. Skeln mellem et overskud, I gerne vil have til senere brug, og et overskud, der opstår, fordi familien ikke har lyst til mere af afgrøden. Det sidste er et godt argument for at dyrke mindre af den næste gang. Produktsiden for T-model-drivhuset angiver arealer fra 16,52 m² til 30 m². Hvis I overvejer mere plads, er det derfor værd at undersøge, om den skal bruges til flere forskellige råvarer eller blot flere af de samme planter. En større høst hjælper ikke madplanen, hvis den gentager et overskud, I allerede har svært ved at bruge.
Registrér, hvad der faktisk bliver spist
Før en enkel høstlog med dato, afgrøde og mængde, men tilføj også, hvad der skete med høsten bagefter. Blev den brugt i familiens måltider, gemt til senere, delt med andre eller kasseret? Det er forskellen mellem høst og madbidrag. En råvare, der bliver plukket, men ikke spist, har ikke erstattet et indkøb på samme måde som den, der indgår i aftensmaden. Hvis I ikke har lyst til at veje alt, kan I bruge de samme praktiske enheder gennem sæsonen, så notaterne stadig kan sammenlignes.
Når I har både forbrugs- og høsttal, kan I få et groft billede af bidraget for hver enkelt grøntsag. Sammenlign den mængde, I faktisk brugte fra drivhuset, med familiens samlede forbrug af netop den råvare i samme periode. Hold afgrøderne adskilt, så et overskud af én ting ikke skjuler, at I stadig køber en anden. Brug også samme enhed i begge opgørelser: kilo skal sammenlignes med kilo og antal med antal. Høst, der er gemt, kan stå særskilt, indtil I ved, hvor meget der bliver spist; ellers risikerer den at blive talt med to gange. Hvis I siden vurderer pladsbehovet, angiver produktsiden for drivhuset i aluminium med opbevaring arealer fra 5,52 m² til 28,08 m². Loggen kan vise, hvilke afgrøder I ønsker mere plads til, og hvilke der allerede dækker den del af forbruget, I sigter efter.
Justér afgrødeplanen efter sæsonen
Efter en hel sæson kan I samle de vigtigste erfaringer ét sted: hvilke afgrøder familien spiste, hvornår de kunne høstes, hvad der blev til overs, og hvor meget tid pasningen krævede. Sammenlign også planlagte måltider med de uger, hvor der ikke var noget at hente. Det viser, om udfordringen var for få afgrøder, uhensigtsmæssig timing, manglende tid eller et ønske om råvarer, der ikke passer ind i jeres dyrkningsplan. I behøver ikke ændre alt på én gang. En mindre justering gør det lettere at se, hvad der faktisk forbedrer bidraget.
Hvis I overvejer en anden størrelse, så tag udgangspunkt i den plads og den arbejdsbyrde, I allerede ved, at I kan udnytte og håndtere. Produktsiden for Lux Grand Orangerie angiver et arealinterval fra 47 til 70 m². Inden I tegner en større dyrkningsplan, kan I beskrive, hvad den ekstra plads konkret skal ændre: Skal den give plads til en afgrøde, I savnede, eller gøre den nuværende indretning lettere at bruge? Sammenhold ønsket med høstloggen, forbrugsoversigten og tiden til pasning. Hvis problemet var, at høsten kom under ferien, eller at en bestemt grøntsag ikke blev spist, er mere areal ikke i sig selv en løsning. Vælg gerne én ændring, som I vil følge særligt nøje næste sæson. Så kan I bagefter vurdere, om ændringen gav flere anvendelige råvarer eller en hverdag med pasning, der fungerede bedre.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan finder vi ud af, hvor meget af familiens mad drivhuset kan dække?
Notér gennem en repræsentativ periode, hvilke grøntsager og krydderurter I køber og faktisk bruger. Før derefter høstlog med både mængden, I høster, og den del, der ender i måltiderne. Sammenlign forbruget af de samme afgrøder. Så får I et realistisk billede uden at gøre drivhusets areal til et løfte om en bestemt høst.
Kan et drivhus levere grøntsager til familien hele året?
Det bør I ikke regne med automatisk. Høsten afhænger blandt andet af årstid, lysforhold, temperatur, afgrøde og pasning. Planlæg derfor også til perioder uden drivhusgrønt, hvor I bruger indkøbte eller opbevarede råvarer. En sæsonplan er mere realistisk end at forvente samme udvalg hver måned.
Hvilke afgrøder bør vi vælge først?
Begynd med de råvarer, I ofte bruger, og som I gerne vil have friske. Se på familiens måltider, ikke kun på hvilke planter der er populære at dyrke. Vælg derefter en blanding, der passer til pladsen og den tid, I har til pasning. Der findes ikke én afgrødeplan, der passer lige godt til alle familier.
Hvor meget tid skal vi sætte af til drivhuset?
Der er ikke ét fast tidsforbrug, som gælder for alle. Det afhænger af blandt andet afgrøder, forholdene og hvor ofte I kan komme til planterne. Notér den tid, I faktisk bruger på vanding, tilsyn, høst og øvrige opgaver gennem både rolige og travle perioder. Brug jeres egne erfaringer, når I planlægger næste sæson.
Kan et mindre drivhus bidrage til en families måltider?
Det kan det, men arealet alene viser ikke, hvor meget familien får spist. Afgrødernes placering, adgang, familiens forbrug og jeres pasningstid har også betydning. Vælg først nogle få råvarer, I bruger jævnligt, og vurder derefter, om der er plads og tid til flere. Mål bidraget på den høst, der faktisk bliver brugt.
Et realistisk bidrag fra drivhuset kan være nogle friske råvarer, familien bruger ofte, uden at det dækker hele madbehovet. Vurder det ud fra høsten, der faktisk blev spist, sammen med den tid, pasningen krævede, og de perioder, hvor der ikke var noget at hente. Så bliver næste sæsons plan bygget på familiens egne måltider og erfaringer frem for på et bestemt areal eller en forventning om selvforsyning.
